Find din målgruppe og ram plet med din markedsføring
Markedsføring koster både tid og penge. Men hvis du sørger for at kende din målgruppe, er der rigtig mange penge at spare.
Når jeg spørger nye kunder om, hvem deres målgruppe er, får jeg ofte svar som:
- Jeg vil da sælge mine varer til alle, der vil købe
- Min målgruppe er alle voksne danskere, der spiser frokost
- Alle kvinder mellem 20 og 65 år
Og det er der jo sådan set ikke noget galt i. Bortset fra at det ikke er rigtigt.
Du opfatter det måske som en positiv ting at have en bred målgruppe, men i virkeligheden begår du en stor fejl, hvis du ikke gør dig den umage at definere dine primære og sekundære målgrupper.
For taler du til alle, er der ingen, der hører efter. Og kun hvis du er i stand til at sætte dig i dine kunders sted, kan du løse deres udfordringer og tilpasse din kommunikation til deres behov.
Først når du finder frem til en veldefineret målgruppe, vil du får maksimalt udbytte af din markedsføring.
Sådan finder du din målgruppe:
Identificer din drømmekunde
Lav en persona
Fang din personas interesse
Når din persona er født, skal du overveje, hvor og hvordan du fanger hans eller hendes interesse. Hvilke sociale medier vil personen benytte sig af, og hvad kan udløse et køb? Svarene vil gøre det lettere for dig at få maksimalt udbytte af hver eneste annoncekrone.