PR – Effektiv markedsføring gennem medieomtale

Medieomtale er en særdeles effektiv form for markedsføring. Her får man en unik mulighed for at brande både sig selv og sin virksomhed og samtidig resulterer opmærksomheden som oftest i markant øget efterspørgsel af dine ydelser eller produkter.

Journalisterne sidder ikke klar for at fortælle historier, der gavner dig og din virksomhed, men præsenterer du dem for en historie, der er relevant for deres målgruppe, er der rigtig gode chancer for at få værdifuld omtale.

Som uddannet journalist med 15 års erfaring har jeg både evnerne og netværket til at gøre din historie interessant for de relevante medier, og jeg har erfaringen til at kunne tilpasse indsatsen efter netop de medier, du ønsker omtale i.

Det vigtige her er resultaterne. Derfor bruger jeg heller ikke tid på en historie, jeg ikke selv kan se potentialet i, og jeg rådgiver ærligt om, hvilke historier, der er egnet til den lokale ugeavis, og hvilke, der hører til i Børsen.

Når jeg står for din PR bliver midlet tilpasset målet. Jeg arbejder hårdt på at få dine budskaber fremført i de rigtige medier på de rigtige tidspunkter. Ikke på at udarbejde langsigtede strategier. Derfor benytter jeg mig heller ikke af pressemeddelelser og masseudsendelser, men satser i stedet på personlige relationer til dygtige journalister, der sætter pris på at være de første, der får mulighed for at fortælle din historie.

Sådan foregår det trin for trin:

1. Tålmodighed

Vi væbner os med tålmodighed. Vellykket PR arbejde tager tid. Det skal man gøre sig klart fra begyndelsen.
Typisk indgår vi et samarbejde på mellem fire og tolv uger.

4. Kontakt

Når du har godkendt planen, kontakter jeg de relevante journalister. Kontakten foregår som oftest telefonisk, hvorefter der følges op både over mail og telefon. Målet er at få vinklet historien, så både du og journalisten er glade og tilfredse.

2. Samtale

Vi holder et møde, hvor vi snakker om dig, din virksomhed og dine ønsker til medieomtale. Her skulle vi gerne finde frem til mindst en historie, som vi går videre med. Som oftest er der flere.

5. Interview

Herefter vil journalisten i de fleste tilfælde kontakte dig for yderligere informationer, eller en aftale om interview.
Har du brug for sparring før interviewet, hjælper jeg selvfølgelig også med det.

3. Planlægning

Udfra vores møde laver jeg en plan for, hvilke historier der skal kommunikeres til hvilke medier og på hvilke tidspunkter. Jeg udvælger nøje de medier, der er er relevante for netop din målgruppe.

6. Publikation

Din historie bliver bragt i et eller flere medier. Resultatet er som regel stor opmærksomhed omkring dig og din forretning – og forhåbentlig også øget efterspørgsel. Har vi flere historier planlagt, starter vi forfra ved punkt 4.

Skal jeg ringe til dig?

Indtast dine kontaktoplysninger, så ringer jeg til dig, så snart jeg kan…

2 + 3 =